Dagligvaregiganter boykottes af vrede kunder – betaler danske forbrugere overpriser?

Hvem kommer de stigende priser på fødevarer til gode? På den anden side af Øresund har spørgsmålet affødt massive protester fra frustrerede kunder, der har svært ved at få pengene til at række, når de handler. Fødevarepriserne buldrer op i hele Europa, selvom inflationen er aftagende, og de svenske demonstranter anklager derfor dagligvarekoncernerne for at skumme fløden og hæve priserne på kundernes regning. En påstand, der afvises af de svenske supermarkeder. Tendensen breder sig imidlertid i Europa og skønnes også at kunne komme til Danmark – selvom priserne i eksempelvis Sverige er steget mere end herhjemme. Men betaler danske kunder overpris, når de handler? Det er et spørgsmål, der har rejst sig efter den svenske boykot og i kølvandet på, at de danske fødevarepriser er steget 26,5 procent, siden inflationen tog fart i slutningen af 2021. Svaret er der dog uenighed om. »Vi er ikke blevet fede« I forlængelse af de svenske protester har Dansk Erhverv udarbejdet et notat for at aflive »myten om«, at stigende priser er »lig profit for dagligvarekæderne«. »Vi er ikke blevet fede, selvom priserne er tordnet i vejret,« siger Lotte Engbæk Larsen, der er organisationens branchedirektør for handel. Dagligvarekæderne har tværtimod taget noget af regningen for prisstigningerne, lyder det. For det første peger Dansk Erhverv på, at detailkædernes indkøbsomkostninger er steget mere end priserne i butikkerne. Siden inflationskrisen begyndte, er producentpriserne for fødevarer steget med 28,9 procent, mens fødevarepriserne er steget med 26,5 procent. Her konkluderer erhvervsorganisationen, at dagligvarekæderne har absorberet de stigende omkostninger. Det fremgår ifølge Dansk Erhverv også af udviklingen i den såkaldte bruttoavanceprocent. Siden 2021 er fortjenesten faldet fra 14,8 procent til 13,1 procent, hvilket betyder, at dagligvarehandlen har lavere avancer end tidligere på grund af de høje indkøbspriser. De lavere avancer betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at dagligvarekæderne tjener færre penge. For nylig har Rema 1000 aflagt et årsregnskab, der viste en stabil overskudsgrad. Også Dagrofa-koncernen formåede sidste år at tjene flere penge på driften trods stigende producentpriser og vigende avancer. Kan I forstå spekulationerne om, at dagligvarekæderne skulle have udnyttet de stigende priser? »Man forstår godt, at det intuitivt er det, man tænker. For der, hvor danskerne møder priserne, er i butikkerne, men man skal huske på, at der er en meget lang værdikæde. Der er rigtig meget, der er uden for butikkernes kontrol,« siger Lotte Engbæk Larsen. Hun fortæller videre, at det er erhvervsorganisationens vurdering, at priserne har nået et nyt niveau, som man som kunde må acceptere. »Desværre bliver det nok rigtig svært at komme tilbage til niveauet før.« Lider ikke nød Og fødevarepriserne stiger fortsat. Tal fra Danmarks Statistik viser, at netop fødevarer siden 2021 er steget mere end inflationen, og i februar var de blandt de varegrupper, der bidrog mest til de generelle prisstigninger. Markante prisstigninger, som er drevet af øgede omkostninger hos leverandører i hele forsyningskæden. Det fortæller Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Københavns Universitet og ekspert i fødevarepriser. Han peger dog på, at der siden 2023 har været prisfald på verdensmarkedet, hvilket må betyde, at nogen kapitaliserer på prisstigningerne. »Vi har ikke set samme prisfald i butikkerne. De var hurtige til at hæve priserne, men langsommere til at sænke dem igen bagefter. Nogle vil sige, at de har været relativt gode købmænd,« siger Henning Otte Hansen, Det betyder dog ikke nødvendigvis, at supermarkedskæderne har udnyttet prisstigningerne til at skumme fløden. For på den anden side lyder modargumentet, at branchen er bundet af længerevarende kontrakter, påpeger han. Spørger man Forbrugerrådet Tænk, mener organisationen ikke, at Dansk Erhvervs beregninger kan frikende dagligvarehandlen, og at det kan afvises, at prisstigninger fører til øget profit. »Det er en noget grovkornet analyse, som måske kan lede til forkerte konklusioner,« siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen og hæfter sig særligt ved sammenligningen mellem producent- og forbrugerpriser. »Dansk Erhverv forudsætter, at når producentpriserne stiger, får man én til én stigende omkostninger i detailhandlen. Det er ikke sikkert, for der er ikke en sammenhæng på produktniveau. Det kan heller ikke konkluderes, at fordi avancerne er højere i producentleddet, så høster dette led gevinsten eller omvendt. For der er mange andre faktorer end avancen, der påvirker profitten,« siger han. Han bakkes op af Henning Otte Hansen, der heller ikke mener, at øgede producentpriser bør få fødevarepriserne til at stige tilsvarende. »Det er meget naturligt, at varerne i køledisken er steget mindre. At råvarerne stiger med eksempelvis 20 procent, bør ikke give en tilsvarende 20-procents stigning i butikkerne. Råvarerne er kun en lille andel af prisen,« siger han og peger desuden på, at lavere avancer ikke er en garanti for, at branchen har taget noget af regningen for kunderne. Samtidig hæfter han sig ved dagligvarebutikkernes pæne regnskaber, selvom disse også kan forårsages af andre faktorer end høje priser. For selv med lave avancer kan der skabes et stort overskud, hvis mængden af solgte varer er stor nok. En mekanisme, der særligt gør sig gældende i dagligvarehandlen. »Regnskaberne kan være et udtryk for, at de er gode til at styre omkostningerne, men det er en indikation på, at supermarkederne ikke lider nød. Der kan man jo så tænke sit,« siger Henning Otte Hansen. Boykot kan komme til Danmark Hverken han eller Morten Bruun Pedersen konkluderer, at supermarkederne kapitaliserer på kundernes bekostning og understreger, at forbrugerne har mulighed for at handle andetsteds og ligesom i Sverige kan stemme med fødderne. Ikke desto mindre har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sat sig for at undersøge dagligvarekædernes priser og konkurrencen på markedet og inviteret branchen til møder. Det er et marked, styrelsen har holdt særligt øje med i kølvandet på inflationskrisen, fortæller Mie la Cour Sonne, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Foreløbig frikendes dagligvarekoncernerne for at skumme fløden, men arbejdet pågår fortsat. »Vi ser ikke umiddelbart tegn på, at man sidder ude i dagligvarehandlen og har øget profitten på baggrund af de her prisstigninger,« siger Mie la Cour Sonne og understreger samtidig, at styrelsen for nuværende ikke har nogen formodning om overtrædelser af konkurrenceloven, som eksempelvis karteldannelse, der kan hæve priserne kunstigt. Alligevel vurderer Morten Bruun Pedersen, at protester som de svenske kan komme til Danmark, hvis prisstigningerne fortsætter. For der er flere og flere, der enten har svært ved at få pengene til at række eller undrer sig og mener, at de betaler for meget, lyder det. »Jeg tror godt, at vi kan se noget, der ligner det, vi så i Sverige. Hvor voldsomt det bliver, ved jeg ikke, men vi kan se, at fødevarepriser er noget, folk går op i. Du mindes om priserne hele tiden,« siger Morten Bruun Pedersen. https://www.berlingske.dk/virksomheder/dagligvaregiganter-boykottes-af-vrede-kunder-betaler-danske